Bjergbestigning for alle friske Fynboer

Humøret er i top og pulsen vil nå helt nye højder,  når Frøbjerg Bavnehøj og Brændholt Bjerg følger trop med Vissenbjerg og fredag den 20. april 2012 lader sig optage i konceptet BestigBjerge. Formand for Miljø, Teknik og Plan i Assens Kommune, Lars Kristian Pedersen, klipper snoren, turistchef Marianne Purup oppe fra Søhøjlandet fortæller om BestigBjerge-legen og den norske bjergkonge, Roger Pihl, leverer hyldesttalen. Og herefter kan naturfriske fynboer ellers tage på bjergbestigning - året rundt.

- Vi glæder os til, at bjergbestigere i alle aldre vil indtage Frøbjerg Bavnehøj og Brændholt Bjerg med nysgerrighed og lyst til skatteleg - akkurat som det er sket på Vissenbjerg. På www.bestigbjerge.dk kan man fra den 19. april se ruten og læse om, hvordan man finder de to koder, der giver scoring på hjemmesiden, fortæller Miljø- og naturchef Annette Bæk, der inviterer alle bjergglade med til indvielsen.

F
ra BestigBjerges hjemland, Søhøjlandet, deltager turistchef Marianne Purup, og hun glæder sig HØJlydt over det to nye familiemedlemmer.

- De femten Søhøjlands-toppe , bjergkæden Jyske Ås og fynske Vissenbjerg har hidtil været bjergbestigernes højdepunkter. Nu føjes der to nye, fynske toppe til , og det får pulsen til at stige i både bogstavelig og overført betydning, siger hun. 

- Især børnefamilierne vil rigtig gerne have, at der er sjov og udfordringer undervejs på traveturen. Og BestigBjerge egner sig netop godt til begyndere, altså dem der endnu ikke er helt klar tynd luft og klatrereb, funderer hun og minder om, at BestigBjerge blev opfundet af en nordmand med højdeskræk, som konstaterede, at han meget bedre kunne lide de danske bjerge og skrev en hel bog om dem.

Denne prægtige nordmand - Roger Pihl - kan man få en snak med ved indvielsen, som finder sted ved Frøbjerg Bavnehøj, fredag den 20. april kl. 13 - alle er velkomne.

Ring gerne for flere oplysninger til Ina Maria Hansson på 64746889 eller Marianne Purup på 2114 2012.

BestigBjerge sponsoreres af Region Nordjyllands Coast Alive-projekt, Topas Travel , Ortopædisk Privathospital i Aarhus (OPA), Silkeborg Kommune og Horsens Kommune