Invitation til indvielse af nyt bjerg

 

Lerbjerg

 

Optagelsen, som er et led i Faaborg Outdoor Event, medfører, at bjerget nu ikke blot kan bestiges, men også at dets bestigere kan opnå stor berømmelse på   www.bestigbjerge.dk . Turistchef Marianne Purup, Søhøjlandets Turistforening sætter bjergbestigningen i gang og når alle raske bjergbestigere har nået toppen, vil der være taler ved borgmester Hans Jørgensen, Faaborg-Midtfyn Kommune og naturvejleder Susanne Frederiksen fra Bikubenfonden. Den kendte bjergbestiger Lene Gammelgaard holder hyldesttalen. Og så bliver bjerget selvfølgelig behørigt indviet ved at snoren klippes.

Som ejer af Lerbjerg, vil vi gerne bidrage til, at rigtig mange får gode oplevelser i naturen. Derfor er vi glade for at blive en del af BestigBjerge-familien, siger Susanne Frederiksen fra Bikubenfonden. Bikubenfonden ejer og driver det 500 ha. store naturområde Svanninge Bjerge. Se nærmere på www.svanningebjerge.dk

BestigBjerge-familien blev grundlagt oppe i Søhøjlandet for år tilbage og har i de seneste par år skudt nye knopper i såvel Nordjylland med bjergkæden Jyske Ås som på Fyn med både Vissenbjerg, Frøbjerg Bavnehøj og Brændholt Bjerg.

Hv
is man spørger ungerne, om de vil med ud at gå en tur søndag eftermiddag, vil de typisk spørge hvorfor eller i hvert fald hvor hen. Der skal være et mål med gåturen - og en bjergbestigning kombineret med en skattejagt kan være lige det, der skal til. Derfor er vi også rigtig glade for, at Lerbjerg kommer med i BestigBjerge. Vi håber, at masser af familier vil benytte sig af lejligheden til at få en toplevelser, siger turistchef Marianne Purup fra Søhøjlandets Turistforening.

Hun minder om, at det er en god ide at medbringe sin smartphone, hvis man vil registrere sig undervejs på turen.
F
acts:
Mødetid: Indvielse søndag den 17. juni kl. 14.00
Mødested: Gåsebjergsand, Naturlegepladsen v. Klubhuset, Fyn
Taler: Borgmester Hans Jørgensen, Susanne Frederiksen, Bikubenfonden, turistchef Marianne Purup og hyldesttale v. bjergbestiger Lene Gammelgaard. Bendt Nielsen fra BestigBjerge fortæller om koderne og konceptet