Sådan gør du

Hvert bjerg, der er med i BestigBjerge.dk, er forsynet med 2 tre-cifrede talkoder – en nær P-pladsen ved begyndelsen af turen og en nær toppen. Skiltene med talkoderne er grønne metalskilte med med BestigBjerges logo. Skiltene er gemt lidt, for det skal jo ikke være for nemt at knække koden til at blive en rigtig bjergbestiger på dansk! Kig bag på stolper eller skilte og under bordplader og bænkesæder eller lignende – så finder du snart ud af fidusen.
Når du har fundet de to talkoder kan du enten tage dem med hjem til din computer eller du kan benytte din smartphone på stedet. Du går ind på BestigBjerge.dk og finder registrerings-siden. Her skal du indtaste et valgfrit bjergbestigernavn og en personlig e-mailadresse. Det er e-mailadressen som er vigtigst at huske, når du næste gang går ind på BestigBjerge.dk og registrerer dig som bestiger af et andet bjerg. Så kan hjemmeiden nemlig holde øje med, hvor mange højdemetre, du efterhånden samler sammen.
Når du har besteget alle bjerge, der er med i BestigBjerge, så bliver dit bjergbestigernavn vist i Hall og Fame. Her finder du kun de mest ihærdige bjergbestigere – og du skulle jo gerne være imellem. Men vær opmærksom! Selvom du er kommet i Hall of Fame, så vil nye bjerge i BestigBjerge-familien betyde, at du igen må på farten for at bevare din plads i Hall og Fame.